Vigtige ændringer hos Punktum dk: Hvad betyder det for dine .dk-domæner?

Dato: 18.11.2025

Som du måske allerede har hørt, har Punktum dk meldt ud, at der sker ændringer i håndteringen af alle .dk-domæner. Ændringen træder i kraft den 1. juli 2026 og får betydning for alle, der ejer et eller flere .dk-domænenavne – det gælder for både virksomheder og private organisationer.

Her får du et samlet overblik over, hvad der kommer til at ske, og hvad du skal være opmærksom på.

Hvorfor ændres håndteringen af .dk-domæner?

Punktum dk ændrer deres model, så al administration fremover skal ske gennem en forhandler. Du vil derfor ikke længere kunne administrere dit domæne direkte via Punktum dk.

Formålet er at gøre det nemmere for dig som domæneejer. Fremover får du:

  • en nemmere og mere strømlinet administration
  • én samlet kontaktperson til domæner, webhotel, e-mail og andre IT-relaterede services
  • samlet overblik ét sted
  • Den daglige håndtering flytter over til din valgte forhandler.

Hvad betyder ændringen for dig som domæneejer?

Selvom håndteringen ændres, beholder du selvfølgelig ejerskabet over dine .dk-domæner.

Det, du skal være opmærksom på, er følgende:

  • Har du allerede en forhandler, skal du blot sikre, at denne står som ansvarlig for dine .dk-domæner.
  • Har du ingen forhandler, skal du vælge én inden ændringen træder i kraft.
  • Har du endnu ingen .dk-domæne og skal til at købe et nu, skal du gøre dette via en forhandler.

Punktum dk har sat en absolut seneste frist til medio 2028, men vi anbefaler at få det gjort i god tid. På den måde undgår du:

  • afbrydelser i dine services
  • manglende support
  • problemer med adgang til dit domæne eller DNS-indstillinger

Vælg TS Computer som din forhandler

Som din IT-partner kan vi overtage administrationen af dine .dk-domæner og samle det hele ét sted – sammen med dine øvrige services som f.eks. webhotel, Hosting, e-mail og support. Det er helt gratis.

Når du vælger os:

  • Ordner vi overflytningen gratis, hurtigt og sikkert
  • Holder vi styr på dit domæne fremover
  • Får du én kontaktperson – os – til alle dine digitale services

Kontakt os – så hjælper vi dig hele vejen

Det eneste, du skal gøre, er at sende os en e-mail.
Herefter klarer vi resten for dig – nemt, sikkert og trygt.

Hvis du vil være på forkant med ændringen, anbefaler vi at gøre det allerede nu, så dine domæner er helt klare til overgangen i 2026.

dk-domæner
de_DE

Ferie lukket i uge 30

TS Computer & HostOnline holder ferielukket i uge 30.
Vi er tilbage mandag d. 29/7.

God ferie til jer alle!