CASES

OG

REFERENCER

Vi betjener over 1000 kunder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. For at beskytte vores kunders fortrolighed undlader vi at give detaljerede oplysninger om virksomhederne, men vi deler gerne eksempler på løsninger, vi har udviklet.

Kontakt os gerne for yderligere information om vores cases og kundereferencer.

UDVALGTE CASES

KUNDE
Kontorfællesskab på ca. 3000 m2 fordelt i 4 plan

OPGAVEN
Virksomheden skulle have udskiftet deres eksisterende, forældede IT-løsning. Den nye løsning skulle være fleksibel med mulighed for kablet og trådløs adgang samt GDPR-sikret, så lejere ikke kan se hinandens enheder eller data.

LØSNINGEN
Vi etablerede en hurtig fiberforbindelse, som løbende kan udvides samt en firewall, som kan klare presset i selv de mest belastede situationer. Sådan bliver lejerne i huset ikke berørt, hvis en person henter mange data i en periode. Alle forbindelser i backbone-nettet i huset blev redundant sammenkoblet enten via kabler eller fiber.

MINDRE BELASTNING
Huset blev dækket ind med trådløst net via professionelle intelligente enheder, som fordeler belastningen på det trådløse net og hurtigt skifter enheder rundt. Brugerne oplever ikke udfald, når de bevæger sig rundt i bygningen.

Hver lejer har fået eget net og adgang til trådløst net, så de er GDPR-sikret og kan bruge deres net og opsætning efter behov. Dette gør også, at firmaer der har behov for fast VPN-opkoblinger til hovedkontoret kan få dette opsat, så de har et sammenhængende net med resten af virksomheden.

KUNDE
Industrivirksomhed med særskilt kontor og lager

OPGAVEN
Virksomhedens gamle server trængte til udskiftning efter mange års drift. Deres IT-set up skulle være mere fleksibelt, let tilgængeligt og sikkert – uanset hvor brugerne befinder sig.

LØSNINGEN
Vi etablerede et nyt Hosted Desktop miljø hos virksomheden, hvor service blev delt ud, så eksempelvis SQL-service og rutine-job i forhold til daglige rutiner, blev etableret på særskilte servere for at højne effektiviteten og stabiliteten af fjernskrivebordsserveren, som alle medarbejdere benytter.

FAST VPN-OPKOBLING
Kontoradgangen blev sikret via fast VPN-opkobling og alle mobile klienter har fået hver deres VPN-klient, som er tilknyttet den enkelte bruger.

Virksomheden havde et ønske om at bibeholde deres NAS harddisk, så vi kørte hele servermiljøet op, så kunden har fået deres eget hosting net og dermed også mulighed for at få hosted deres NAS harddisk, med en stor del af deres data.

KUNDE
Byggevirksomhed

OPGAVEN
Virksomhedens gamle server skulle udskiftes grundet alder og for lille kapacitet.

LØSNINGEN
Vi flyttede virksomhedens mailsystem fra serveren til Microsoft 365. Her blev alle brugere, mailgrupper og delte postkasser oprettet, og maildata blev migreret live til 365-løsningen, så virksomheden og deres kunder ikke mærkede til nogen afbrydelser.

Datadelen blev etableret på en ny fil-server hos virksomheden grundet de store datamængder og de store filer. På denne måde fik de et hurtigt, stabilt og fornyet IT miljø, som lever op til nutidens krav.

KUNDE
Erhvervskunde, privat villa

OPGAVEN
Vi skulle skabe et driftssikkert, stabilt og hurtigt trådløst net, hvor brugerne ikke afbrydes, når de bevæger sig rundt mellem etagerne.

LØSNINGEN
I samarbejde med en af vores fiberpartnere udskiftede vi ADSL-linjen med en fiberlinje, hvortil der blev tilkoblet en router, som kunne trække den nødvendige belastning.

ALTID STABILT SIGNAL
Det trådløse net blev etableret med tre enheder fordelt på hver etage. Disse enheder er sammenkoblet via en kontroller, som sørger for at holde styr på, hvor maskinerne på nettet befinder sig og sørger for at flytte dem rundt mellem de trådløse enheder, hvor der er bedst signal.

Dette løste både kundens erhvervsudfordringer med adgang, men også familiens behov i forhold til streaming, spil, og hvad nettet ellers bliver brugt til.